Sprog

Hej,

Jeg har to piger på 20 mdr., født til tiden (uge 38), naturligt, selvom de delte moderkage, og har som fødslen ikke haft nogle problemer relateret til det at være tvilling. Nu har vi så været til ørelæge pga. væske i øret i et stykke tid. Ørelægen spurgte os til deres sproglige udvikling, som jeg opfatter som ganske normalt granskende til det fremmelige - de danner enkelte sætninger med op til fire ord (fx Asta, hvor er du? Karla skifte ble), og genkender stort set alt, hvad vi peger på, og gentager ofte de ord vi bruger. Ville så lige høre, hvad de synes nede i vuggesuen, og blev noget forbavset, da de sagde, at hørelsen fejlede ikke noget, men at de sprogeligt ikke var helt alderssvarende. Jeg var noget paf, da det slet ikke er vores opfattelse. Det viser sig så, at de slet ikke snakker, som de gør derhjemme - bruger mest lyde eller kropssprog. Eksempelvis kunne de ikke sige hund, kat eller lignende, hvis de ser det i en bog dernede, noget, som de har kunnet i flere mdr. herhjemme. Desuden snakker de meget sammen, såkaldt tvillingevolapyk, som de to kun forstår - noget de ikke gør meget i herhjemme, selvom vi har snakket med om det, da min mand også er tvilling og havde et lignende sprog med sin tvilling. De har ingen problemer med at socialisere sig ellers i vuggestuen, og virker glade og trygge for at være der, derfor undrer det mig meget, at de ikke snakker dernede. Grunden til, at de ikke havde sagt noget, var, at sådan var det jo med tvillinger. Har de stillet for få krav? Eller er det noget psykologisk? Er der nogen, der kan give mig en forklaring?

Bedste hilsner fra en lidt forvirret tvillingemor

SVAR:

Kære "en lidt forvirret tvillingemor".
Beklager at det har taget lidt tid inden jeg har fået svaret på dit
spørgsmål!!!
Historien om dine 20 mdr. gamle tvillingepiger og deres sprog, får mig til
at smile. Sikke et par små damer! Kommunikerende og gode til at snakke
derhjemme, særdeles gode endda i forhold til deres alder, som jeg vurderer
det du skriver, men det er bestemt ikke hvemsomhelst, der får lov at få del
i det. Jeg kan næsten se dem for mig i vuggestuen, snakkende med hinanden på
indforstået volapyksprog, (gad vide hvad de snakker om), mens pædagogerne/og
i vuggestuen generelt, ikke får del i noget så eksklusivt som deres
sproglige kommunikation med verden i øvrigt. Hvorfor mon???
Nu er det for det første ikke kun en tvillingeproblematik, at børn generelt
er mere kommunikerende når de er hjemme, end når de er ude. Ingen kender een
bedre, og ingen er man mere tryg ved, end mor og far. Vuggestuen er en langt
større og uoverskuelig verden. Det sproglige modspil fra andre børn i
vuggestuer er jo kun frem til en sproglig udvikling til 3 år, og de voksne
skal forholde sig til flere børn, ligesom der for børnene er flere voksne at
forholde sig til. Der er simpelthen mindre tid til mange børn på forskellige
alderstrin.
Og så tror jeg du selv kommer med noget af forklaringen gennem de spørgsmål
du stiller. Tilsyneladende har de voksne ikke udfordret dine piger nok på
det sproglige område, men ladet sig stille tilfreds med at: sådan er det med
tvillinger. Det der sker i vuggestuen, er netop det man ved kan ske hos
tvillinger, der er mere isolerede/går hjemme hos mor, og ikke kommer så
meget ud blandt andre/på institution. De kan udvikle et indbyrdes sprog
fordi de er meget overladt til hinanden og ikke får udfordringer nok. Jeg
skriver om det i min bog 1+1=1?- om enæggede tvillingers psykolog. Du kan
låne den på biblioteket.
Endelig tænker jeg, at dine piger er glade og trygge i vuggestuen, og i
deres sociale verden der, men ja, nok også, og måske allermest, fordi de
har hinanden. Og det er jo fint og herligt at de har hinanden der, verden
kan være stor og uoverskuelig nok endda. Det er jo det bedste ved at være
tvilling, at man er to til at følges ad og møde verden, og her dele det man
oplever, med hinanden. Men man skal jo med tiden også lære at møde den
alene,- og ja, her er sproget vigtigt. Det lyder som om I derhjemme har god
forståelse for det, i Jeres kommunikation med pigerne. Men
vuggestuepædagogerne skal nok i gang med at udfordre Jeres piger noget mere,
give sig mere tid og være mere insisterende i deres sproglige kommunikation
med den enkelte. Sproget er jo vigtigt i den intellektuelle udvikling og
sproget har en adfærdsstyrende funktion (det er det med, at små børn snakker
om det de laver og gør, mens de gør det, - det bliver til tænkning siden
hen). Men jeg-udviklingen, dette at jeg er mig, er også en erkendelse via
tænkning og sprog, og her skal tvillinger ikke alene forstå at de er
forskellige fra andre, men også i forhold til hinanden. Så derfor er det
vigtigt at kommunikere individuelt med tvillinger, så de forstår at de er to
forskellige individer, og ikke en enhed.
I har ikke noget problem, og pigerne vil sikkert snart begynde at
kommunikere mere, også med pædagogerne i vuggestuen. Men pædagogerne skal
opfordres til at give sig mere tid, udfordre pigerne, og være mere
insisterende i deres sproglige kommunikation med dem,- både når de møder dem
enkeltvis og sammen.
Held og lykke med dem
Med venlig hilsen.
Lene Dam