overlevende tvilling

Hej - Jeg er pædagog i en vuggestue hvor vi har modtaget en pige. Pigen blev født 7 uger for tidligt som overlevende tvilling. Hendes bror døede 2 uger før fødsel. Pigen er nu 14 mdr. Overordnet er hun velfungerende men psykisk har hun meget brug for tryghed, ro og stabilitet. Mit spørgsmål går på om der findes nogen undersøgelser omkring udviklingen af "overlevende tvilling" Tænker at den overlevende tvilling må "mangle noget" og at forældrens sorg må ha en stor betydning for barnet udvikling. Ved du noget om problematikken eller kan du henvise til nogen der ved noget om den overlevende tvillings udvikling i de tidlige leveår.
På forhånd tak
Hilsner fra LM

SVAR:

Kære LM.

Jeg beklager at jeg har været lidt længe om at svare dig!

- Jeg er ikke bekendt med om der foreligger undersøgelser over den ”overlevende tvilling”, når der er tale om, at den ene tvilling dør præ-natalt,- før fødslen. Derimod er der litteratur om det ubærlige tab det er at miste en tvilling, når dette sker senere i livet. Der findes en engelsk forsker, Joan Woodward, der har skrevet bogen "Lone Twin - on bereavement and loss"

- Lad det være sagt med det samme, - jeg tror ikke på, at hvis man som tvilling, mister sin medtvilling i fostertilstanden, at man så vil gå og have et savn efter den anden hele livet, fordi man allerede i fostertilstanden skulle have skabt en eller anden sansemæssig tilknytning, til sin medtvilling. Jeg tror ikke på det, hverken for enæggede eller tveæggede tvillingers vedkommende, og når der, hos den overlevende tvilling kan opleves et savn, så mener jeg det skyldes viden om denne tvillings tidlige eksistens, og her den måde forældrene har overført deres egen oplevelse af tab, til den overlevende tvilling.
- Jeg kender en lille fyr på 9 år, hvis tvillingesøster døde 3 mdr. efter fødslen, af en virus, begge børnene havde, da de blev født. I familien er der også en storesøster der er 5 år ældre. Hvert år, på tvillingernes fødselsdag, er hele familien på kirkegården og lægge en buket blomster til den søster, der ikke fik lov at vokse op. Far og mor er naturligvis berørte og storesøster græder, -hvert år. Men ikke min lille ven, for som han siger: ”Jeg ved godt at det er sørgeligt, men jeg græder ikke, for man kan da ikke savne og græde over noget, man ikke har haft!”
Tilknytningsprocessen sker gennem nærvær og samvær,- at kende og knytte sig til, det har han umiddelbart forstået, min lille ven ovenfor!
Så i forhold til den lille pige i din vuggestue, der har brug for tryghed, ro og stabilitet, så ville jeg forstå det ud fra, at hun er for tidligt født. For tidligt fødte børn kan ofte være lidt mere skrøbelige, med en vis umodenhed i deres sanseapparat, således at de kræver særlige hensyn i deres tidlige år. De fleste vil dog vokse sig robuste, på linie med andre børn, frem mod skolealderen.
Det er for forældre sårbart at få for tidligt fødte børn, og mister man det ene barn, er der selvfølgelig tale om er særlig sårbarhed omkring og lige efter fødslen, med modsatrettede følelser, her sorg over tabet af det ene barn og stor lykke over at få lov til at beholde det andet barn . Langt de fleste er dog så lykkelig for at få lov til at få et barn, der lever, og vil kaste al sin kærlighed på det.
Det er langt vanskeligere hvis barnet dør efter fødslen, selv nogle få dage eller uger, for her er nået at blive skabt et tilknytningsbånd. Men det er jo ikke tilfældet for den lille pige i din vuggestue.
Så jeg ville forstå den lille lidt sårbare pige ud fra, at hun er et for tidligt født barn, og blive ved med at værne om hende ved at skabe ro og tryghed, og forudsigelighed, så godt som det nu lader sig gøre i et vuggestuemiljø.

venlig hilsen
Lene Dam Pedersen