16-12-1999
Elvis Presley var tvilling, hans tvillingebror Jesse døde lige efter fødslen. Elvis skulle efter sigende have savnet ham hele livet. Han talte med Jesse i tankerne og oplevede i sit liv også at skulle repræsentere denne Jesse.
Tvillingefostre har en ikke bevidsthedsmæssig, men sansemæssig oplevelse af hinanden – den an-dens bevægelser, lyde, hjerterytme m.m. på samme måde som et foster kender moderens hjertelyd og stemme.
Det med at savne en tvilling, der er død, enten i fostertilstand eller lige efter fødslen er dog en myte.
Det er forældrenes senere formidling om, at der var en tvilling, der giver et ønske og et savn, ud fra den forestilling, man så gør sig om hvordan det ville have været at have haft en tvilling. At der kunne have været et menneske med hvem man kunne have knyttet stærke følelsesmæssige bånd og en unik nærhed og kontakt.
Tvillinger har ofte en helt speciel binding og kærlighed til hinanden, der fascinerer andre, og mange mennesker ønsker sig sådanne nære følelsesmæssige bånd til en anden.
Din medtvilling døde allerede på et relativt tidligt tidspunkt i din moders graviditet. Du har aldrig kendt ham/hende og ikke knyttet de følelsesmæssige bånd, som skabes og udvikles gennem barndomsårene.
Savnet efter en person er en følge af de følelsesmæssige bånd, der er knyttet til denne person.
For mig lyder det mere, som om din oplevelse af ensomhed og tomhed skyldes nogle andre ting i dit liv, som du så kommer til at sætte i forbindelse med, at du engang var tænkt som tvilling. Mere som et ønske og et værn imod ensomheden end et savn.
Din ensomhed og tomhedsfølelse, og hvad du kalder ”visse psykiske problemer” kan hænge sammen med din alder. Mange unge fra 17-18 år og til et godt stykke ind i tyverne får i ungdomsårene en periode med usikkerhed og ensomhed, og for nogle også angst. Der er oftest tale om en udvik-lingskrise, en periode med identitetsusikkerhed i fasen mellem det at være barn/ung, og at skulle blive voksen. At skulle finde sine ben at stå på, rent identitetsmæssigt, finde ud af, ”hvem jeg er”.
Det kan give oplevelsen af, i en periode at være sårbar, med følelsesmæssig uligevægt og ensom-hedsfølelse. Afhængig af hvor forstyrrende disse oplevelser er for sjælefreden og hverdagen, kan man have glæde af at snakke med en psykolog.
med venlig hilsen Lene Dam.