SPØRGSMÅL:

03-01-2000

"Eget" sprog

Hej !
Jeg er fraskilt far til enæggede tvillingepiger på 6 år. I forbindelse med et samvær, oplevede jeg, at de pludselig sad og snakkede deres "eget" sprog. De morede sig og forstod tydeligt, hvad hinanden sagde. De blev ved i ca. 5 min. Jeg har godt nok hørt om fænomenet, men har aldrig oplevet det før. Er det "normalt" at tvillinger udvikler deres eget sprog ? og hvorfor gør de det ? Har det noget at gøre med det "usynlige bånd", der er mellem tvillinger ?

SVAR:

Du spørger, om det er "normalt", at tvillinger udvikler deres eget sprog, efter at du har overværet, at dine 6-årige enæggede tvillingepiger i ca 5 minutter sad og snakkede sammen på deres eget sprog. Du vil gerne vide, hvorfor de gør det, og om det har noget at gøre med "det usynlige bånd" imellem tvillinger.
Det "usynlige bånd", som du kalder det, skabes gennem tvillingers fælles livsbetinger. De har været foster sammmen, de er blevet født "sammen", de ser ens ud, har gennemgået de forskellige udviklingstrin samtidig, vokset op i den samme familie og har den samme historie. Ens medtvilling er den mest konstante person i ens liv, og tvillingernes liv er kædet sammen på den tættest mulige måde, man forstår hinanden i og gennem fælles praktisk aktivitet. Det giver en intens følelse af indforståethed, et fælles univers og fælles associationer at kommunikere ud fra. Det er i det fælles univers, at tvillingesproget udvikles , fra en pludren til et decideret sprog.

Hvor almindeligt et sådant tvillingesprog er, kan jeg ikke sige dig. I min interviewundersøgelse fra 1986 af 11 enæggede voksne tvillingepar (kvinder) havde to par ifølge deres egne og forældrenes erindringer, udviklet et sådant indbyrdes sprog, de kommunikerede sammen på, uforståeligt for andre. Dette sprog havde fungeret parallelt med børnenes almindelige sprogudvikling, og i begge tilfælde var det forsvundet i forbindelse med eller lige efter, at børnene var begyndt i skole.
De øvrige tvillingepar i mit matriale fortalte om "et sprog uden ord", en udstrakt indforståethed, et fælles ikke-sprogligt univers. Dette fælles indforståede univers varer for mange tvilllinger livet igennem. Det fascinerer ofte udenforstående, og er med til at skabe mange af myterne om tvillinger.
Et indbyrdes tvillingesprog, som du har oplevet hos dine tvillinger, er helt harmløst og meget spændende, vel at mærke, hvis tvillingernes almindelige sprogudvikling forløber parallelt og normalt. Hvis tvillingerne er meget overladt til sig selv i de tidlige udviklingsår, og dermed får "tvilllingesproget" som væsentligste kommunikation, kan det være retarderende i forhold til den almindelige sprogudvikling, og deres intellektuelle udvikling i øvrigt.
Den russiske neuropsykolog A.R.Luria er mig bekendt den første, der beskrev dette i bogen: Sproget og barnets udvikling (Socialpædagogisk bibliotek 1974)
I dag, hvor mange børn kommer ud blandt mange andre børn og voksne i dagpleje, vuggestuer, børnehaver mm og dermed ikke isoleres i deres tvillingesituation, er det ikke noget problem, da de hele tiden tvinges til at relatere sig til andre end hinanden. Jeg synes, det er spændende, at du har fået lov til at overhøre dine pigers samtale. Prøv at tale med dem om det, hvis de vil og få lov til at optage en samtale på bånd. Pigerne vil givet selv synes, det er spændende at høre, når de bliver voksne, og kan så måske erindre noget af indholdet. Ellers bliver det hyppigst glemt både af tvillingerne selv og af forældrene.
Du kan læse om fænomenet i min bog 1+1=1? -om enæggede tvillingers psykologi, Gyldendal 1988 i afsnittet om tvillingers intelligens og sproglig udvikling.
Med venlig hilsen Lene Dam Pedersen