Søvn-Natteroderi

Jeppe og Nikolaj er næsten 2 år, og Jeppe har det første år været den, der ikke sov om natten, og skreg meget som helt lille. Havde talrige mellemørebetændelser, men efter drænanlæggelse i sommers sover han fint om natten. Nikolaj har hele tiden været nem, at få til at sove. De har så byttet roller nu. Nikolaj vil KUN sove, hvis mor ligger ved siden af ham indtil han snorker dybt - far duer sjældent. Han holder øje med mig, og prøver jeg at flytte ham over i sin egen seng, når jeg går i seng, vågner han fluks, og klamrer sig til mig. Altså sover jeg med ham ved siden af mig hele natten. Midt på natten kommer Jeppe så også ind til os. Han vågner af en eller anden grund, og opdager at Nikolaj ikke er der, så vil han selvfølgelig også ind til mor og far. Dvs. at vi nu sover 4 i dobbeltsengen. Emil på 5 sover heldigvis i sin egen seng, men spørger af og til, hvorfor han aldrig må sove hos os!
Det er ved at være temlig anstrengende, da jeg ikke får sovet ordentligt om natten. Vi har prøvet at lade Nikolaj skrige, og så været inde hos ham med jævne mellemrum. Vi har prøvet at lade være med, at gå derind. Han har både ligget i sin egen seng og i en campingseng på kontoret (så Jeppe kunne få ro).
Nikolaj kan skrive i over en time, så giver vi op, og tager ham ind i vores seng.
Hvad gør vi? venter til det går over? Så bliver moderen tosset, hvis det ikke er snart!
Nikolaj er lige så morsyg om dagen, han skal helst hænge om halsen på mig dagen lang. I dagplejen går det fint, han er glad for at være der. Når ungerne er selv hjemme med far (far havde fri hele julen, mor ikke), går det også fint - skal dog stadig sove til middag i vores seng - men såsnart mor er her, ja så har vi balladen. Jeg er ærlig talt ved at være træt af al den omklamren, jeg har jo et barn mere på samme alder, som også gerne vil hænge lidt på mor en gang i mellem + en større dreng + en mand!
Hvad gør vi?

SVAR:

Ud over at besvare de konkrete spørgsmål her, har redaktionen valgt at lægge dette spørgsmål ud på debatsiden også: Der er så mange forskellige tips og råd om, hvordan man kan få sine tvillinger til at sove, at siderne her ikke kan beskrive dem alle. Forældre, der har stået i samme situation som spørgerne, ligger ofte inde med de bedste råd.
Venlig hilsen
Abelone Glahn

Kære
Det ser ud som om I har forsøgt alle løsninger, men det er ikke til at læse, hvor konsekvent, de forskellige tiltag har været. Derfor kommer her en "opskrift" på, hvordan man (også) kan få børnene til at sove. Læs også de råd, som kommer fra andre forældre på debatsiderne.

Det kan være nødvendigt i en kort periode at gennemføre en form for kontrolleret grædeplan, hvis børn over seks måender bliver ved med at græde, når de skal sove eller ofte vågner om natten.
Hvor barsk denne metode end måtte synes, kan den være meget virksom og komme til at fungere i løbet af forbløffende kort tid, men det kræver, at forældrene går ind for planen, gennemfører den uden at vakle.
Planen er som følger den første nat:
Læg dine børn til at sove på det tidspunkt, de plejer. Få dem til at falde til ro, tal beroligende, men fast til dem, og forlad så rummet.
Når gråden begynder, er det vigtigt, at du venter fem minutter, før du går ind igen.
Når du går ind, så tal dem igen til ro i en venlig, men bestemt tone. Tag ikke det eller de grædende børn op, og vær kun nogle få øjeblikke i rummet.
Hvis barnet/børnene begynder at græde igen, når du går, så må du nu vente dennegang i 10 minutter, før du går ind og gentager det rolige, men bestemte godnat.
Du går ikke tilbage igen før efter 15 minutter. Hvis du føler, at det er toppen af, hvad du kan udholde at være væk fra dit grædende barn, så hold dig til dette interval og gå først igen tilbage efter 15 minutter. Fortsæt med dette interval, indtil barnet falder i søvn, hvilket det til slut vil gøre.
Hvis barnet vågner igen senere på aftenen, så vent fem minutter med at gå ind første gang. Dette interval øges som før, indtil barnet sover igen.

På den anden eller den tredje nat kan du øge ventetiden med yderligere fem minutter, således at du første gang går tilbage til barnet, når det har grædt i 10 minutter, så 15 og til slut 20. Disse 20 minutter holder du, så længe barnet græder.
Vågner barnet igen i løbet af natten, venter du med at gå ind til 10 minutter efter.
Det er vigtigt ,at intervallet øges såvel mellem at du går ind som fra nat til nat, ellers bliver processen bare en leg.
Desuden vil barnet ved at skulle vente lidt mere hver gang til slut forstå, at der ikke sker hverken noget spændende eller tilfredsstillende, når det græder.
Det er vigtigt, at du går ind og beroliger barnet, så barnet forstår, at du stadig er der, og at barnet kan være tryg. Barnet må ikke føle, at du vakler undervejs, men at du er konsekvent.

Det er specielt midt om natten meget svært at gennemføre dette, men hvis du er fast besluttet på, at dit barn skal lære at sove igennem, er det vigtigt at bevare roen, holde fast i intervallerne, eventuelt ligefrem med et stopur/æggeur, som forhindrer dig i at styrte ind for tidligt.
Hvis du er meget bekymret for, om den ene skal vække den anden, kan du overveje at skille børnene ad under processsen, men det viser sig ofte ikke at være nødvendigt. Prøv at berolige den vågne uden at tage ham op, så snart han begynder at græde, for ellers vil han tro, der er en nyttig sammenhæng mellem at græde og at blive taget op. Den anden vil formentlig sove videre, selv om medtvillingen græder.