Enlig mor

Jeg er i den situation, at jeg højst sandsynligt skal være alene-mor til mine to drenge, som forventes født 1.3.2000. Har i nogen erfaringer omkring dette ? Jeeg har mulighed for at få tvillingehjælp, men jeg er alligeve meget usikker på om det er menneskeigt muligt at give kærlighed og til to spædbbørn.
Mit sociale netværk er fint, ligesom min tilknytning til arbejdsmarkedet også er.

SVAR:

Kære Måske enlig mor
De fleste kommende forældre gør sig mange tanker om, hvorvidt det er muligt at knytte sig til og have kærlighed nok til det kommende barn. Forældre, der har et barn i forvejen, tror ofte, det er umuligt at komme til at elske det nye barn lige så højt som det første, men når man taler med dem efter fødslen, viser det sig ofte, at deres frygt var helt ubegrundet.
Venter man tvillinger, bliver denne usikkerhed ofte forstærket. Jeg er i litteraturen stødt på udtalelser om, at det kun er muligt at opnå tilknytning til et barn ad gangen (eks: Marshall H. Klaus og John H. Kennel: "Maternal-infant bonding"), men udtalelserne bygger udelukkende på teoretiske overvejelser og ikke på grundige undersøgelser af tvillingeforældre. I praksis har jeg set mange tvillingeforældre, som fortæller, at det bestemt er muligt at knytte sig til og have kærlighed nok til de to børn, og jeg har selv som tvillingemor oplevet, at det kunne lade sig gøre, selv om jeg da også under graviditeten kunne have svært ved at forestille mig, at det var muligt.
Men dét at knytte sig til et barn og føle kærlighed til et barn kræver tid, og tid er bestemt en mangelvare hos tvillingeforældre, selvfølgelig i endnu højerere grad hvis man er alene med børnene. Hos nogle sker tilknytningen nærmest automatisk umiddelbart efter fødslen, hvor forældrene med det samme har kærlige følelser over for deres børn, men for de fleste er tilknytning en proces, som tager nogen tid, og hvor kærligheden til børnene vokser frem, når man ser på barnet, rører ved barnet og giver det omsorg. Her har tvillingeforældre, specielt lige efter fødslen brug for engang imellem at være alene med det ene barn og have tid og ro til at fordybe sig i kontakten med barnet. Jeg vil derfor råde dig til at skaffe al den hjælp, du kan få, så du har så megen tid som muligt til kontakt med børnene og få andre til de mere praktiske gøremål. Du kan selvfølgelig også engang imellem på brug for at være dig selv og få nogen til at se efter begge børn.
Du har allerede undersøgt, at du kan få tvillingehjælp. Jeg ville netop råde dig til at tale med din jordemoder, din sundhedsplejerske og det lokale socialcenter for at høre, hvor meget hjælp du kan få. Brung - jeg vil nærmest sige Misbrug - dit gode netværk og få så megen hjælp som muligt. Sig til folk, hvilken hjælp du har brug for, så du får den rigtige hjælp. Hvis du efter fødslen alligevel skulle opleve, at det kan være overvældende at knytte sig til dine to drenge, vil jeg råde dig til at være åben om det og søge hjælp.
Jeg håber, at det kommer til at gå rigtig godt for dig og dine tvillinger. Du er selvfølgelig velkommen til at henvende dig igen med spørgsmål, hvis du har brug for det.
Med venlig hilsen
Anna Lisa Hyltén-Cavallius.