SPØRGSMÅL:

27-02-2000

søvn

Jeg vil gerne bede om jeres forklaring på, hvorfor mine enæggede drenge på nu 20 måneder vågner så mange gange hver nat og nægter at sove igennem. Det gælder især den ene. Vi kan sagtens få dem til at sove, hvis de ligger klistret op ad os, men det er jo umuligt for os at sove med to børn i sengen. De er ikke sultne eller tørstige, når de vågner, det virker heller ikke som om de drømmer. Helt simpelt virker det, som om de vågner af at være alene, men jeg forstår det ikke og står magtesløs overfor det. De sover ikke i samme rum, blev delt da de var fire måneder, fordi den ene vågner hyppigere end den anden, og alt var kaos hele natten. Vi forsøger ind i mellem at lægge dem i samme rum, men det fungerer slet ikke. Vi har forsøgt "grædemetoden", nævnt også på denne hjemmeside, men det gør faktisk problemet værre for den mest urolige. Han bliver helt vanvittig af vrede. Den sidste uges tid har han kunne kravle ud af sin tremmeseng, så nu er "grædemetoden" helt uanvendelig. De falder fint i søvn om aftenen, har rimeligt faste sengetider, putteritualer, i øvrigt normalt søvnbehov, o.s.v. De vil "bare" ikke sove igennem.

Om dagen fungerer de helt super begge to, er sjove, glade, sunde. o.s.v. Deres mor og far er til gengæld meget udmattede efter tyve måneder uden mulighed for sammenhængende søvn. Det er et enormt problem for os og vores job, ægteskab, sociale liv, etc. er meget påvirket af det. Vi føler os jaget! Jeg er i øvrigt overbevist om Jesper Juhls teori om , at børn samarbejder med deres forældre, og jeg har en lummer fornemmelse af, at jeg måske gør noget "galt" i mine reaktioner på deres hyppige opvågninger. Jeg ved bare ikke, hvor jeg skal lede efter svar på hvad jeg skal gøre anderledes. Har jeg bare givet dem "dårlige vaner" fra start ved ikke konsekvent at afvise dem om natten, f.eks. i form af "grædemetode" fra 4-6 måneders alderen? Ved at give dem mad for ofte om natten, da de var små? Ved at komme dem for meget i møde når de kræver selskab om natten. Ved at tage dem ind i min seng, når de er syge?

Jeg vil være meget glad for response og forslag.

Med venlig hilsen A F

SVAR:

Kære AF:
Søvnforskere har vha. forskellige målinger (blodprøver EEG, EMG mv.) kunnet registrere, hvad der sker i kroppen, imens vi sover. På baggrund af dette er de kommet frem til, at normal søvn kan inddeles i to faser nemlig drømmesøvn (REM, Rapid Eye Movement) og ikke drømmesøvn (N(on)REM). Aktiviteten i hjernen er forskellig i de to typer af søvn, og der sker fysiologiske forandringer i kroppen, som er knyttet til de to faser. Begge faser er nødvendig for kroppen og psykens fornyelse. Under drømmesøvnen (REM) er kroppen langt mere aktiv end under ikke drømmesøvn (NREM), de elektriske impulser, som man kan måle,ligner dem man finder i vågen tilstand. Øjnene bevæger sig under de lukkede øjenlåg, deraf navnet, og ydre stimuli (lyd) bliver medinddraget i drømmen. NREM-søvn inddeles i fire stadier (1-4), hvor der sker forandringer i kroppen, som afspejler en stadig dybere hviletilstand, hvilke bl.a. medfører et roligt og regelmæssigt åndedræt, afspændte muskler, faldene blodtryk mv. I løbet af stadierne 2, 3 og 4 bliver søvnen dybere og vi bliver gradvist sværere at vække.

En søvnperiode består af NREM-søvn stadie 1-4 og REM-søvn. En søvnperiode varer hos børn > seks mdr. 45 min. – 1 time og afløses af en ny søvnperiode. Almindelig vis regulerer kroppen selv overgangen fra vågen tilstand til søvn, og søvnperioderne følger hinanden i den beskrevne cyklus. Alligevel kan både ydre og indre uro påvirke negativt og gøre det svært for barnet at slappe af og finde den afspændte tilstand, der er nødvendig for at kunne falde i søvn og sove videre. I overgangsfaserne mellem NREM og REM befinder barnet sig i en let søvn hvor det er næsten vågent. I løbet af natten vil barnet med ca. en times interval (se tidl.) være i en overgangsfase, hvor de er næsten vågne og lette at vække. Barnet bevæger sig klynker måske, det kan også have åbne øjne uden at være helt vågen. Hvis denne adfærd mistolkes, og forældrene reagerer ved at gribe ind, kan de komme til at vække barnet systematisk, når det er på vej fra en søvnperiode til den næste, og de kan vænne barnet til at skulle have hjælp (beroligende kontakt) for at sove videre. Der er opslidende, og jeg tror, at det er det, der sker hos jer. Det er godt, når forældre lytter til egen intuition, og indretter sig på en måde, som både de selv og barnet trives med. Det er også godt at vide at gentagelser skaber forventninger. Så hvis I er trætte af at have børn i sengen, skal de ikke derind. I skal blive enige om, hvilken strategi, I vil lægge, og deles om opgaven. Helt konkret kan I fx vælge, at den ene tager ”vagten” fra 23 til 03, og den anden fra 03 til 07. Når man ikke er "på”, har man helt fri, har ret til at sove og må gerne bruge ørepropper. Hvor meget og hvor længe, Jeres dreng skal græde, må I selv afpasse, men I må give ”doven modstand”, hvis han skal ændre sine vaner. Sig til ham, at han skal lægge sig ned, at det er nat, og at I gerne vil sove.
Annemette Talbro