Set i bakspejlet
af Uffe Christensen

Da vi efter omkring to et halvt års "graviditet" stod med vores to små tvillinge-piger på armen - overladt til os selv i en tom sal i det lokale justitsdepardement i Ha Tay-provinsen i nærheden af Hanoi i Viet Nam - måtte vi sande rigtigheden i at børn ikke altid kommer med storken: De kan også ankomme i en sidevogn på en ramponeret motorcykel…
Inden vi stod der – inden den ene af tvillingerne tissede ned af min hvide skjorte og dermed oversatte måneders teori til vidunderlig virkelighed - var der gået mange, mange måneder med forberedelse og – især - tanker omkring adoption.

Hvorfor adoptere tvillinger?

Alene beslutningen om at adoptere er stor – og den træffes ofte efter års frugtesløs kamp for at få biologiske børn. En kamp, der i mange tilfælde former sig som en lang række smertende skuffelser og nederlag efter behandling for barnløshed på hospitaler eller private fertilitetsklinikker.
At satse på adoption af tvillinger er en endnu større beslutning. Og så er der tale om en satsning, idet man ikke på forhånd kan "bestille" tvillinger.
At vi besluttede at satse på adoption af tvillinger var som udgangspunkt ganske egoistisk: Vi var – da vi indgav vores adoptionsansøgning – henholdsvis 40 og 36 år, og følte at tiden arbejdede imod os. Vi havde et ønske om at danne en familie med to børn, og greb derfor muligheden for måske at adoptere tvillinger.

Med udgangspunkt i den holdning følte vi os desuden overbeviste om, at det ville rumme mange sociale fordele, at de altid ville være to i et samfund, hvor ikke alle er lige begejstrede for etniske minoriteter. I forlængelse af dette gav vi klart udtryk for at vi ønskede at adoptere piger, idet det er vores opfattelse, at piger lettere assimileres i et samfund end drenge. Endelig var det et udtrykt ønske fra vores side, at barnet/børnene ville være så små som muligt – hvilket i adoptionssammenhæng typisk vil sige under et år.

Med dette udgangspunkt søgte vi formelt om adoption i januar 1994. 

Forberedelse og ventetiden

Ventetiden er det største problem – den altoverskyggende faktor - i forbindelse med adoption. Et par – eller en enlig - der beslutter at adoptere, har meget ofte været igennem en lang behandling for barnløshed, der er meget psykisk belastende. Ventetidens længde varierer meget fra land til land og den er konstant udsat for ændringer.

For mange er ventetiden er meget stort problem – den kommende adoption kommer i mange tilfælde til at præge hverdagen. Vi valgte at tale så lidt som muligt om, hvad der forestod. Vi gjorde os vore tanker, men valgte at handle og kommunikere omkring proceduren, når der skulle foretages noget konkret. Det gjorde vi ud fra et ønske om, at vi ikke ville lade ventetiden/usikkerheden styre vores liv. Endelig var vi i den særlige situation, at vi forventede/håbede at få tvillinger, og meddelsen om, at vores drøm var opfyldt fik vi omkring 4 måneder, før vi hentede dem.

Dog tilegnede vi os en mængde teoretisk viden og tvillinger og deres specielle vilkår allerede fra det tidspunkt, hvor vi overfor amtet gjorde opmærksom på, at vi håbede at kunne adoptere tvillinger.

Først da vi i maj 1996 fik vished for, at vi skulle have tvillinger, tog vi målrettet hul på de mange forberedelser. Dette førte blandt andet til investering i et nyt og større hus, hvori der blandt andet blev indrettet fælles børneværelse og to seperate rum. Gennem de mange indkøb af dobbelt-udstyr forvandledes stakken af papir og billederne af de to små piger til noget, der mere og mere blev oplevet som konkret virkelighed.

Den første tid

I løbet af de første måneder vi havde tvillingerne – der da de ankom var 9 mdr. gamle - hjemme, gik det op for os, at en ting er teori – noget andet praksis. Og i mange tilfælde improviserede vi os frem - hvilket som regel virkede udmærket, men måske var vi igennem en hårdere periode end familier, der får biologiske tvillinger. Dels på grund af vores alder, dels fordi vi ikke havde mere end fire måneder til at forberede på noget, man dybest set ikke 100 pct. kan forberede.

Tvillingerne udviklede sig tilfredsstillende ud fra omstændighederne. Begge var knap nok alderssvarende, hvilket blandt andet hang sammen med, at de i de første fem måneder af deres liv ikke var blevet stimuleret i tilstrækkeligt omfang. Men på et meget tidligt tidspunkt udviklede de en egen personlighed, og den ene af tvillingerne trak meget hurtigt i den fysiske førertrøje, som hun stadig bærer. Men den anden tvilling udviklede så andre egenskaber. Gradvist lærte også de små, at udnytte hinandens styrker i et samspil, der som måneder – og år – er gået har udviklet sig til sammenhold.

Omgivelserne

Vi var så priviligerede, at vores omgivelser – familie og venner – tog imod de små med åbne arme. Og det samme har vi – med enkelte undtagelser – oplevet overalt, hvor vi har bevæget os rundt. De få negative reaktioner vi har oplevet i forbindelse med tvillingerne, har alle været relaterede til det faktum, at de er "anderledes" – og har således alene haft udspring i deres etniske baggrund og ikke, at de er tvillinger.

Tvillingernes udvikling

Tvillingerne har udviklet sig til et par pragtfulde piger. To forskellige piger, men udadtil har vi i mange situationer oplevet et rørende sammenhold. De hjælper og støtter hinanden, og dette gælder f.eks. også i børnehaven.

Sprogligt var de langsomme startere, hvilket også har baggrund i deres herkomst. Da de kom til Danmark var de 9 måneder, og havde derfor ikke et decideret sprog. Men de havde den sproglige melodi med i bagagen, og det faktum kom til ofte til overfladen i starten af deres nye tilværelse: Deres lyde og spæde verbale udtryk var præget af den vietnamesiske sprog-melodi.

Fremtiden

At pigerne er tvillinger vil også på lang sigt være en fordel for dem.

De har en fælles baggrund – har samme biologiske forældre – og de er alle forskelligheder til trods også meget ens. Allerede nu, hvor de er knap 4 år holder de sammen - og dette vil givet blive yderligere styrket i fremtiden - men indtil videre følges de ad. Går i samme børnehave og de deltager også udenfor børnehaven i de samme ting. Det vil ændre sig i takt med, at de bliver ældre. Ligesom med alle andre tvillinger, mener vi, at det er meget vigtigt at opfatte dem som to små selvstændige individer, der langt fra i alle situationer skal behandles ens. Det er sødt, at se tvillinger i samme tøj, men i hverdagen er det ofte iført forskelligt tøj. Om de – når den tid kommer – skal gå i samme skoleklasse, er endnu ikke afgjort, men vi finder umiddelbart tanken nærliggende og tiltalende. De udfordringer de fremover vil blive stillet overfor som individer, er – på grund af deres etniske baggrund – ikke helt analoge med andre tvillingers situation.

Blandt andet fordi tvillingerne har hinanden, har vi ikke haft behov for kontakt til de mange adoptions-grupper, der findes overalt i landet. Disse kan være til stor støtte for mange forældre, men som udgangspunkt var det vores opfattelse, at tvillingerne ikke skal opdrages som vietnamesere i Danmark, men som danskere med en etnisk baggrund i Viet Nam.

Om de på et langt senere tidspunkt får et behov for at søge tilbage til deres rødder, vil tiden vise. Men sker det, så vil vi gøre alt for at hjælpe dem i deres søgen tilbage til deres udgangspunkt.

Værd at overveje

Som nævnt ligger der naturligvis en masse overvejelser i forbindelse med det at adoptere, men der er tillige en række ting, der bør overvejes, hvis man kaster sig ud i adoptions-situationen med det ønske at adoptere tvillinger. I mange tilfælde finder en adoption sted, når begge parter er over den pure ungdom, og i mange tilfælde er en karriere i fuld gang, når børnene ankommer. I nogle tilfælde har barnløsheden tilmed direkte afsæt i et ønske om først at få gang i karrieren inden der stiftes familie

Blandt de væsentlige ting, der bør overvejes er:

• er begge parter klar til tvillinger – og har skabt sig et indtryk af, hvor meget det kræver?
• kan familiens job-mæssige ambitioner tilpasses en tvillinge-familie, der er langt mere resourcekrævende end en familie med et enkelt barn?
• er familiens økonomiske formåen tilstrækkelig til at imødegå de væsentlig øgede udgifter, der er forbundet med tvillinger?
• er der tilstrækkelig plads til en tvillinge-familie i husstanden? Er bilen stor nok?
• er der muligheder for, at tvillingerne af og til kan blive passet af andre?

Dette blot nogle af de ting, man bør afgøre inden man giver udtryk for et ønske om at adoptere tvillinger. For familiens skyld. Det er meget væsentligt, at man får tingene snakket grundigt igennem – og bestemt anbefalelsesværdigt at søge kontakt til andre, der har været i gennem en lignende proces.

Uffe Christensen, journalist og tvillingefar

Nyttige Links: 

Væsentligt at bemærke, at procedurerne omkring adoption fortløbende ændres/justeres. For at få et overblik over regler og procedurer kan blandt andet søges følgende steder på internettet:
Danadopt -www.danadopt.dk
Adoption Center - http://www.adoptioncenter.dk
Foreningen Adoption og Samfund, der er en interesseorganisation, som varetager adoptanters interesse - http://www.adoption.dk
Statens Informationstjeneste - http://www.danmark.dk 

På nettet findes desuden en lang række hjemmesider lavet af private, der har været igennem et adoptionsforløb.
Gode eksempler på disse sider er:

Karin og Michael Christensen har adopteret fra Etiopien - http://hjem.get2net.dk/micrask

Familien Jeppesen har adopteret fra Kina -  http://www.night.net/rosie/josefine.html-ssi

Forening for familier, der har adopteret fra Kina - http://www.adoption.dk/kina/