Gør adskillelsen lempelig!
tilbage til afsnittet om 0-6 år
Tilbage til afsnittet 0-6
år
Et forældrepar mødte ingen opbakning trods
aftaler, da de ville mildne adskillelsen for et par tveæggede piger.
Da
Jette Larsen og Niels Schiott fik
de tveæggede piger Helle og Dorte var ikke i tvivl: Når de var født
samtidig, ville det være naturligt at lade dem følges ad i institution
og skole. Denne opfattelse er der blevet rokket en del ved undervejs.
Pigerne gik sammen i vuggestue og børnehave, men er blevet skilt i
skolen.
Det
har ikke været nemt at holde fast i denne beslutning, blandt andet fordi
fritidsinstitution og skole ikke har haft forståelsen for, hvor vigtigt
det er at samarbejde med forældrene, når det handler om at håndtere et
tvillingepar.
Jette
Larsen fortæller:
- Vi har som forældre egentligt ikke været dem,
der valgte, at Dorte og Helle skal gå hver for sig, det er mere børnenes
måde at være på, der har afgjort det. Allerede i børnehaven, hvor de
gik sammen, gav Dorte udtryk for, at hun gerne ville gå i en klasse
for sig, mens Helle højst sagde ”Vi skal i hvert fald gå på
den samme skole”. Ikke fordi de har det skidt med at være sammen. Tværtimod
har de det forrygende godt sammen, men vi vurderede, at det var bedst for
alle parter, at de langsomt blev delt. Selv om det ville blive benhårdt
for den ene, måtte VI stå klar og gøre, at også Helle syntes, det var
et privilegium at have sit eget.
-
Vi så helst ikke, at børnene blev målt op mod hinanden af lærere og
kammerater. Vi mærker jo i det daglige, hvordan de allerfleste ikke kan
undgå at sammenligne dem. For at gøre adskillelsen lettere bad vi skolen
om at sørge for, at de i det mindste i legestuen kom i samme hus.
Legestuen består af tre huse, som fungerer indbyrdes uafhængigt. Men det
gik ikke helt som planlagt. Pigerne kom ganske vist i hver sin klasse, men
trods de indgående samtaler med skole og legestue
kom pigerne ikke i samme legestuehus. Det faldt sig ydermere så
uheldigt, at storesøsteren kom i det tredje hus, så ingen af søstrene
var sammen.
-
Det var ligesom at blive fanget i en fælde, og det gik ikke så godt for
Helle i det første halve år. Hverken i legestuen, hvor det nærmest var
umuligt at få lov til, at Helle gik over til Dorte, når hun trængte til
det, eller i skolen. Ikke
alene kom Helle i den mest urolige klasse, som også var præget af en lærer,
der i det første efterår havde en del fravær og måske ikke fulgte så
meget med i børnenes trivsel. Helle fik også en terroriserende
sidekammerat, og ingen i skolen var for alvor opmærksom på, hvad der var
galt.
-
Det accelererede, og Helle græd efterhånden hver aften og hver morgen, når
vi skiltes ved klassen. Vi kunne ikke finde ud af, hvad der var galt,
andet end at hun sagde, hun var ulykkelig over, at vi gik. Hun fortalte først
meget sent om klassekammeraten, og hvad det betød for hende.
Så blev der flyttet rundt, og det kom til at gå meget bedre derefter.
Dorte har befundet sig fint i sin klasse hele tiden, helt i tråd med at
hun glædede sig til at stå på egne ben. Hun har ikke haft det samme
behov for at komme over til sin søster, og kunne mageligt være deroppe i
5-7 timer.
-
Hvis Helle ved, jeg har fri klokken 15, så ved hun, jeg i princippet kan
være i legestuen klokken 15.30. Hvis jeg ikke er der på klokkeslæt, går
hendes verden i stykker, og det er sket mere end en gang, at jeg har måttet
ringe for at bede dem berolige hende, fordi jeg vidste, at jeg kom måske
bare fem minutter senere end aftalt.
- Dorte er stik modsat. Hun vil helst ikke hentes, og hun har da præsteret
flere gange at insistere på at blive derovre til tæt på lukketid. Efter
at jeg faktisk har været ovre for at hente hende.
Problemet
i legestuen med at være i hver sit hus har ikke løst sig,
men nu er børnene blevet mere trygge ved stedet, og det betyder,
at de godt kan gå på besøg hos hinanden, hvis de bare får lov først.
Alligevel er Jette forundret over manglen på
smidighed: - Vi havde talt med såvel skole som legestue om dette præcise
problem, og jeg mener, jeg melder mine børn ind i en samlet
fritidsordning, ikke ind i fritidsordningen i hhv. dét og dét hus. Det
har været meget skuffende, at aftalerne ikke kunne holde i praksis. Jeg
accepterer fuldt ud, at fritidsordningen ønsker, at børnene lærer deres
huse at kende, men når adskillelsen var mod Helles vilje, så kunne de
godt tage højde for, at hun ikke skulle være helt afsondret fra sin søster.
-
Ud fra hvad der er sket, kunne jeg godt i bakspejlet havde overvejet, om
ikke de skulle have gået i hver sin stue allerede i børnehaven. Børnehaven
havde et anderledes forhold til, at tvillinger kunne gå ind og ud hos
hinanden, og måske ville det have rustet dem begge lidt bedre.
For forældre såvel som pædagoger gælder det om at finde
det enkelte barns styrker og svagheder og hjælpe dér. Det nytter ikke at
behandle dem ens, selv om de er tvillinger. Og alligevel skal man dele sol
og vind lige, hvilket følgende episode fra vuggestuetiden beviser:
-
Et halvt års tid, inden de skulle begynde i børnehaven, skulle
vuggestuebørnene over for at besøge deres kommende børnehave. Dorte
stillede sig forrest i køen og fik lov til at komme med over, og Helle
havde så spurgt: Må jeg også komme med i børnehaven, men havde fået
nej.
Dagen efter begyndte hun at stamme! Hun har aldrig stammet tidligere, og
hun blev ved at stamme i 8-14 dage, før det klingede af.
Jeg fandt først ud af årsagen, da jeg en dag sagde til Helle: - Nå, nu
er det også din tur til at komme i børnehaven.
- Nej, svarede hun - det må jeg ikke. Det siger de oppe i vuggestuen.
Så
begyndte vi at se tilbage på, hvad der egentlig var sket: Da Dorte var
kommet hjem og havde fortalt, at hun havde været ovre i Børnehaven,
kommenterede vi det med "Nå, er du nu blevet så stor, nej da",
mens der ikke var blevet sagt noget til Helle. I vuggestuen var man godt
klar over, at man havde sagt nej til Helle i første omgang, men kun fordi
hun skulle derover ved en senere lejlighed.
Alle
har selvfølgelig beklaget, at det
ikke var blevet sagt tydeligt til Helle, at det også blev hendes tur, men
skaden var sket. Det betød for såvel vuggestuen som for os, at vi blev
meget mere opmærksomme på at dele sol og vind lige, selv om de samtidig
skal behandles individuelt.
Red.anm Navnene er ændret.
|