Gør adskillelsen lempelig!
tilbage til afsnittet om 0-6 år

Tilbage til afsnittet 0-6 år

Et forældrepar mødte ingen opbakning trods aftaler, da de ville mildne adskillelsen for et par tveæggede piger. 

 Da Jette Larsen og Niels Schiott  fik de tveæggede piger Helle og Dorte var ikke i tvivl: Når de var født samtidig, ville det være naturligt at lade dem følges ad i institution og skole. Denne opfattelse er der blevet rokket en del ved undervejs. Pigerne gik sammen i vuggestue og børnehave, men er blevet skilt i skolen.

Det har ikke været nemt at holde fast i denne beslutning, blandt andet fordi fritidsinstitution og skole ikke har haft forståelsen for, hvor vigtigt det er at samarbejde med forældrene, når det handler om at håndtere et tvillingepar.

Jette Larsen fortæller:  
- Vi har som forældre egentligt ikke været dem, der valgte, at Dorte og Helle skal gå hver for sig, det er mere børnenes måde at være på, der har afgjort det. Allerede i børnehaven, hvor de gik sammen, gav Dorte udtryk for, at hun gerne ville gå i en klasse  for sig, mens Helle højst sagde ”Vi skal i hvert fald gå på den samme skole”. Ikke fordi de har det skidt med at være sammen. Tværtimod har de det forrygende godt sammen, men vi vurderede, at det var bedst for alle parter, at de langsomt blev delt. Selv om det ville blive benhårdt for den ene, måtte VI stå klar og gøre, at også Helle syntes, det var et privilegium at have sit eget.

- Vi så helst ikke, at børnene blev målt op mod hinanden af lærere og kammerater. Vi mærker jo i det daglige, hvordan de allerfleste ikke kan undgå at sammenligne dem. For at gøre adskillelsen lettere bad vi skolen om at sørge for, at de i det mindste i legestuen kom i samme hus. Legestuen består af tre huse, som fungerer indbyrdes uafhængigt. Men det gik ikke helt som planlagt. Pigerne kom ganske vist i hver sin klasse, men trods de indgående samtaler med skole og legestue  kom pigerne ikke i samme legestuehus. Det faldt sig ydermere så uheldigt, at storesøsteren kom i det tredje hus, så ingen af søstrene var sammen.

- Det var ligesom at blive fanget i en fælde, og det gik ikke så godt for Helle i det første halve år. Hverken i legestuen, hvor det nærmest var umuligt at få lov til, at Helle gik over til Dorte, når hun trængte til det, eller i skolen.  Ikke alene kom Helle i den mest urolige klasse, som også var præget af en lærer, der i det første efterår havde en del fravær og måske ikke fulgte så meget med i børnenes trivsel. Helle fik også en terroriserende sidekammerat, og ingen i skolen var for alvor opmærksom på, hvad der var galt.

- Det accelererede, og Helle græd efterhånden hver aften og hver morgen, når vi skiltes ved klassen. Vi kunne ikke finde ud af, hvad der var galt, andet end at hun sagde, hun var ulykkelig over, at vi gik. Hun fortalte først meget sent om klassekammeraten, og hvad det betød for hende.
Så blev der flyttet rundt, og det kom til at gå meget bedre derefter. Dorte har befundet sig fint i sin klasse hele tiden, helt i tråd med at hun glædede sig til at stå på egne ben. Hun har ikke haft det samme behov for at komme over til sin søster, og kunne mageligt være deroppe i 5-7 timer.

- Hvis Helle ved, jeg har fri klokken 15, så ved hun, jeg i princippet kan være i legestuen klokken 15.30. Hvis jeg ikke er der på klokkeslæt, går hendes verden i stykker, og det er sket mere end en gang, at jeg har måttet ringe for at bede dem berolige hende, fordi jeg vidste, at jeg kom måske bare fem minutter senere end aftalt.
- Dorte er stik modsat. Hun vil helst ikke hentes, og hun har da præsteret flere gange at insistere på at blive derovre til tæt på lukketid. Efter at jeg faktisk har været ovre for at hente hende.

Problemet i legestuen med at være i hver sit hus har ikke løst sig,  men nu er børnene blevet mere trygge ved stedet, og det betyder, at de godt kan gå på besøg hos hinanden, hvis de bare får lov først.

Alligevel er Jette forundret over manglen på smidighed: - Vi havde talt med såvel skole som legestue om dette præcise problem, og jeg mener, jeg melder mine børn ind i en samlet fritidsordning, ikke ind i fritidsordningen i hhv. dét og dét hus. Det har været meget skuffende, at aftalerne ikke kunne holde i praksis. Jeg accepterer fuldt ud, at fritidsordningen ønsker, at børnene lærer deres huse at kende, men når adskillelsen var mod Helles vilje, så kunne de godt tage højde for, at hun ikke skulle være helt afsondret fra sin søster.

- Ud fra hvad der er sket, kunne jeg godt i bakspejlet havde overvejet, om ikke de skulle have gået i hver sin stue allerede i børnehaven. Børnehaven havde et anderledes forhold til, at tvillinger kunne gå ind og ud hos hinanden, og måske ville det have rustet dem begge lidt bedre. 

For forældre såvel som pædagoger gælder det om at finde det enkelte barns styrker og svagheder og hjælpe dér. Det nytter ikke at behandle dem ens, selv om de er tvillinger. Og alligevel skal man dele sol og vind lige, hvilket følgende episode fra vuggestuetiden beviser:

- Et halvt års tid, inden de skulle begynde i børnehaven, skulle vuggestuebørnene over for at besøge deres kommende børnehave. Dorte stillede sig forrest i køen og fik lov til at komme med over, og Helle havde så spurgt: Må jeg også komme med i børnehaven, men havde fået nej.
Dagen efter begyndte hun at stamme! Hun har aldrig stammet tidligere, og hun blev ved at stamme i 8-14 dage, før det klingede af.
Jeg fandt først ud af årsagen, da jeg en dag sagde til Helle: - Nå, nu er det også din tur til at komme i børnehaven.
- Nej, svarede hun - det må jeg ikke. Det siger de oppe i vuggestuen.

Så begyndte vi at se tilbage på, hvad der egentlig var sket: Da Dorte var kommet hjem og havde fortalt, at hun havde været ovre i Børnehaven, kommenterede vi det med "Nå, er du nu blevet så stor, nej da", mens der ikke var blevet sagt noget til Helle. I vuggestuen var man godt klar over, at man havde sagt nej til Helle i første omgang, men kun fordi hun skulle derover ved en senere lejlighed.

Alle har selvfølgelig beklaget, at  det ikke var blevet sagt tydeligt til Helle, at det også blev hendes tur, men skaden var sket. Det betød for såvel vuggestuen som for os, at vi blev meget mere opmærksomme på at dele sol og vind lige, selv om de samtidig skal behandles individuelt. 

Red.anm Navnene er ændret.