Tvillinger i daginstitutioner

Læs også: Personlig beretning om overgang fra børnehave til skole - tveæggede piger

 Der  er minimum 50.000 par tvillinger i dag i Danmark, svarende til 100.000 enkelte tvillinger i Danmark. Hvert år fødes der 1200-1300 nye tvillingepar , og dette tal stiger, bl.a. på grund af de nye befrugtningsmetoder, og fordi flere ældre kvinder føder. Det betyder, at flere og flere indenfor daginstitutionerne vil møde tvillinger i deres faglige hverdag, og oftere blive stillet overfor problemstillinger, der vedrører tvillingeskabet.

Ikke alle pædagoger ved, hvordan man i dagligdagen forholder sig til at have to ofte meget tæt knyttede børn i institutionen, hvad enten de skal på samme stue eller på hver sin. Men samtidig er pædagoger meget lydhøre overfor forældresynspunkter. Og et ordentligt forhold mellem forældre og institutionspersonale er selve grundlaget for et godt forløb.

Det anbefales at gøre, hvad man kan for at styrke den enkeltes individualitet og selvstændighed uden at gøre vold på  tvillingeskabet.

Det væsentligste spørgsmål, der rejser sig, når tvillingerne skal i vuggestue/børnehave er, om de skal gå på hver sin stue eller den samme. Svaret afhænger af det enkelte par tvillinger, og af de erfaringer, man måtte have med dem indtil nu, og det er vigtigt at slå fast, at der ikke er nogen regler. Forældrene må sammen med institutionen finde den bedste løsning, og parterne må træffe en aftale, der kan ændres trods evt. normeringsproblemer, hvis det viser sig at fungere dårligt for børnene.

Tvillinger har et unikt forhold, som bør respekteres. At dele dem før de er parate, kan ligefrem forsinke i stedet for at fremme udviklingen af selvstændigheden. Især mindre tvillinger er meget opmærksomme på, og bekymrer sig meget om, hvordan den anden klarer sig, selv om de ikke viser tydelige tegn på, at det berører dem. Angsten for den andens ve og vel kan optage dem så meget, at det forstyrrer både det sociale liv og læringsprocessen

Når de er parate, er der mange gode grunde til, at man skiller såvel enæggede som tveæggede tvillinger ad. Det udvikler deres selvstændighed, de har ikke så nemt ved at blive opfattet som enhed, de undgår hyppig sammenligning, blir mere uafhængige, og man forbereder dem på den adskillelse, der for de allerfleste tvillinger vil komme, når de blir voksne.

Det kan frigøre en masse kræfter hos begge tvillinger, hvis for eksempel en svagere tvilling blir skilt fra en dominerende medtvilling.

Den, der klarer sig godt på et felt, kan føle skyld over dette og forsøge at holde sig tilbage, ligesom den, der ikke klarer sig godt på et felt, kan gå helt i baglås over den andens fremskridt.

Tveæggede, der er væsentligt forskellige i fremtoning, udvikling, har forskellige evner og interesser, og som har prøvet at være adskilt i forskellige situationer, vil sandsynligvis have det bedst med at blive skilt.

Det er ikke sikkert, man allerede i vuggestuealderen kan se klare tendenser, men i børnehavealderen vil der ofte tegne sig nogle mønstre:  

Er der en gennemgående dominans fra den ene tvilling, som kan hæmme den anden eller skifter dette hele tiden ? Er der en usædvanlig grad af jalousi og konkurrence mellem dem ? Er de hver for sig i stand til at knytte venskaber ? Er de udviklet normalt for børn i deres alder? Giver de udtryk for at ville være sammen/delt ?

De allerfleste vælger at sætte deres tvillinger sammen i vuggestuen og først overveje adskillelsen i børnehaven. Når beslutningen er truffet, er det væsentligt, at personalet gør sig klart, at det ikke bare er at have to jævnaldrende, nogen gange ens udseende børn, i institutionen.

Det er vigtigt at pædagogerne hurtigst muligt lærere børnenes navne at kende.  "Jeg kan simpelthen ikke kende forskel på jer" eller "Jeg lærer aldrig jeres navne" - udbrud er i bund og grund mangel på respekt, ligesom det er uhensigtsmæssigt at referere til børnene ved massebetegnelsen "tvillingerne”, ”drengene”, ”tøserne”. Børnene bør kaldes ved deres navn.

Pædagogerne bør undgå automatisk at sætte tvillingerne ved siden af hinanden, såvel på tur i klapvogn, som på stuen ved aktiviteter og måltider.

Pædagoger - og forældre - bør undlade at kategorisere børnene som parvise modsætninger (den aggressive/den passive, den stille/den udfarende, den bløde/ den stærke). Disse betegnelser vil hænge ved og blive selvforstærkende. Du vil opdage, at tvillinger ofte skifter roller i bølger på 3-4 måneder, og det kan skade for livet at blive fastholdt i et bestemt mønster. Vær opmærksom på disse rolleskift, og på hvordan det kan påvirke pædagog-barn forholdet. Forskellene mellem to tvillinger vil nogen gange kun bygge på den voksnes opfattelse og vil måske ligefrem blive forstærket af dennes fastholdelse.

Ros og styrk deres individuelle evner og interesser. Sammenlign deres præstationer med, hvad den enkelte tidligere har præsteret og ikke med hvor langt med-tvillingen er nået.

Accepter, at tvillinger på hver sin stue kan have brug for at vide, hvor den anden er. Dette vil som regel aftage gradvist.
Selv om det er vigtigt at fastslå, det er to individer, du har at gøre med, så har selv meget uafhængige tvillinger  et særligt bånd, som du skal respektere.

En tredjedel af alle danske tvillinger er født for tidligt. Dette kan have indflydelse på deres senere udvikling. Vær opmærksom på senfølgerne af for tidlig fødsel (dette gælder ikke kun tvillinger).

Forældre og pædagoger skal huske, at det tager lidt længere tid at hente og bringe to børn, og alle kan have brug for hjælp til fx yderdørene med to håndtag, som man ikke kan åbne, hvis man kommer med et barn under hver arm. Forældre har også krav på at få lige så fyldig en ”afrapportering” om dagens forløb for hvert af børnene, og ikke bare det dobbelte på samme tid. Specielt er det irriterende, hvis personalet ikke har styr på, hvor meget hvem har sovet. Omvendt må pædagogerne også forlange, at forældrene i det mindste engang imellem klipper eller klæder tvillinger forskelligt og giver dem kendetegn, der er nemme at få øje på, når man skal kalde på ham, der er på vej ud på gaden foran en bil. Kun ved samarbejdet mellem forældre og personale kan det bedste resultat nås.